Motionist Badminton

Information til sæsonstart 2026/2027

Kære Alle motionistspillere i Gug Badmintonklub

Badmintonsæson 01.09.2026 - 30.04.2027

Så nærmer tiden sig, hvor vi igen kan glæde os til, vi skal ud at svinge ketsjeren. Vi håber du sammen med dine makkere er klar til den kommende sæson.

Vi starter op 1. tirsdag og 1. torsdag i september – altså den 01. og 3. september, hvor vi er klar til at byde jer velkommen. Som udgangspunkt har I samme bane som sidste sæson.

Pris for en bane er også i denne sæson kr. 3.300 – delt ud på 4 spillere kr. 825 pr. sæson.

Specialpris for bane om tirsdagen fra kl. 21:00 til 22:00 kr. 1.300 – delt ud på 4 spillere kr. 325 – hvis I kun er 2 spillere kontakt Birgith og vi kan her lave en specialpris.

Mht. betaling, så vil I primo september i denne sæson modtage en opkrævning igennem Nem Tilmeld på jeres mail, hvilket ikke skulle give de problemer vi tidligere har haft med Holdsport.

Sæsonen er fra 01.09.2026 til 30.04.2027 og for dem der ønsker at spille i maj evt. juni vil det også blive en mulighed - hvis der er god opbakning til dette.

Vi vil også i år arrangere arrangementer med lidt hygge og husk der altid er mulighed for at nyde den 3. halvleg i vores klublokaler med en øl/vand og snak.

Vi mangler stadig en motionistformand, så håber der blandt jer motionister er en der har lyst til denne post eller være en del af et motionistudvalg. Skulle du have lyst til at være med til at arrangere et arrangement, så meld endelig tilbage – det kunne være lige fra en ostemadsturnering – et foredrag – vinsmagning - osv. Kun fantasien sætter grænser.

Jeg vil forsøge at tage mig godt af jer, indtil vi finder en motionistformand. Jeg har pænt mange funktioner i Gug Badmintonklub og vil derfor gerne aflastes lidt. Jeg bruger bl.a. også min tid som Seniorspilleudvalgsformand, opstart af Multisport 60+, opstart af bordtennis & pickleball for 60+, er en af tovholderne til arrangementerne i Skovdalen og Karolinelund for Skråen og er en stor del af ombygning/indretning af vores kommende fitness lokale - så det er et kærkomment ønske at finde en der vil tage en tørn med motionisterne.

Såfremt I ikke vil benytte jeres bane, vil I så hurtigst muligt give besked på mail: [email protected]. Vi håber selvfølgelig, at I alle er klar til en ny sæson og glæder os til at se jer.

Skulle I kende nogle der har lyst til at spille motionist badminton i Gug Badmintonklub, så lad dem endelig tage kontakt til undertegnede.


Mange badmintonhilsner og vi ses snart.

Birgith Thisted

Kontaktinfo: Birgith Thisted tlf.: 5219 8370 – mail: [email protected]

P.S.: Følg os på Facebook: Gug Badmintonklub og Gug Badmintonklub motionister eller på vores hjemmeside: www.gugbadminton.dk